Til 2026 sæsonen har vi udskiftet den gamle Weber kugle gasgrill med en sprit ny WeberQ2800N+ Premium gasgrill.
Vi håber at lejerne vil tage godt imod den, og nyde hvor leget det er at grille et lækkert måltid.

Sådan tænder du grillen
Tændingssystemet tænder brænderen med en gnist fra tændingselektroden. Du genererer energien til gnisten ved at trykke på tændingsknappen. Du hører et klik fra tænderen.
1) Åbn grilllåget (A).
2) Kontrollér, at brændernes reguleringsknapper står i slukket position. Dette kontrolleres ved at trykke knappen ind og dreje den med uret (B).
Bemærk: Det er vigtigt, at alle reguleringsknapper til brænderne
står i slukket position, inden der tændes for gassen.
3) Åbn for gassen ved at dreje dreje regulatorgrebet på gasflasken til tændt position. (typisk tændt)
4) Tryk hovedbrænderens reguleringsknap ind, og drej den mod uret til positionen start/høj (C).
5) Hold den elektroniske tændingsknap (E) inde, hvorefter du vil høre et lille klik.
6) Kontrollér, at brænderen er tændt, ved at kigge ind gennem grillristene. Du bør se en flamme.
7) Hvis brænderen ikke tændes inden for 5 sekunder, skal du dreje reguleringsknappen til slukket position og vente fem minutter, indtil gassen er forsvundet, før du forsøger at tænde brænderen igen.
Hvis brænderen ikke tænder ved hjælp af tændingssystemet, skal du se afsnittet FEJLFINDING (DK) (EN). Her finder du en vejledning i, hvordan du tænder grillen med en tændstik og finder årsagen til problemet.

Forvarmning af grillen
Det er vigtigt, at du forvarmer grillen, så du får det bedst mulige grillresultat. Forvarmningen hjælper med at forhindre, at maden hænger fast i ristene og gør ristene
varme nok til, at der kan opnås en effektiv bruning. Desuden brændes rester fra tidligere måltider af.
1) Åbn grilllåget.
2) Tænd grillen som beskrevet i afsnittet om tænding af grillen i denne brugervejledning.
3) Luk låget.
4) Forvarm grillen med brænderne i positionen start/høj i 10-15 minutter, eller indtil termometeret viser 260°C (C).
5) Efter forvarmning ved høj varme er udført, kan du sætte brænderens reguleringsknap til den ønskede grillindstilling.
Slukning af brændere
1) Tryk brænderens reguleringsknapper ind, og drej dem derefter med uret til slukket position O.
2) Luk for gassen






























